(Last Updated On: 4. januar 2018)

Skyfri himmel og solskin er det perfekte vejr til golf. (Foto: Vallø Golfklub)

Store Tårnby: Ikke mange golfbaner i Danmark kan tilbyde tørre og spilbare baner på denne tid af året.

Men på Vallø Golfcenter spilles der på såkaldt »sommerbane« året rundt, fordi banen er så veldrænet, at der yderst sjældent står vand, hvor der skal spilles golf.

Fredag den 29. december kunne Vallø Golfklub derfor afvikle den årlige Nytårsturnering.

Rekordmange deltagere

I år havde 81 tilmeldt sig turneringen, hvilket var ny rekord. Flere end 30 af deltagerne kom fra klubber, hvor det ikke er muligt at spille golf om vinteren.

Deltagerne blev mødt af en nærmest helt tør golfbane, med flotte greens, og med solen skinnende fra en næsten skyfri himmel.

Gentages i 2018

Efter golfrunden blev der serveret stor frokostbuffet i caféen, og dernæst uddelt præmier til de dygtigste af spillerne.

Vinder i A-rækken blev Henrik Svendsen fra Køge Golfklub. Vinder i B-rækken blev Allan Kristensen fra Vallø Golfklub. Dagens længste slag blev slået af Kenneth Andersen fra Vallø Golfklub, mens dagens mest præcise slag, blev slået af Ulrik Andersen fra Hedeland Golfklub.

Vallø Golfklub glæder sig til at afvikle turneringen igen i 2018.

 

Skriv en kommentar