(Last Updated On: 2. december 2015)

2015 11 23 Stevns Fyr ThomasWJohansen 2U7A4758Her ses en Himalayaløvsanger. (Foto: Thomas W. Johansen)

STEVNS FYRCENTER: Der er ikke bare én men hele to sjældne fugle, som i øjeblikket ses ved Stevns Fyrcenter. Der er tale om Himalayasanger og Brun Løvsanger. Det er så usædvanlige fund, at siden de blev fundet sidste mandags, vurderes det, at her har været flere hunderede fuglekiggere fra hele landet for at se dem.
– Det er et kæmpe sensation, udtaler ornitolog Thomas W. Johansen fra Højerup, som fandt den Brune Løvsanger.
Området ved Stevns Fyrcenter beviser endnu engang, at det er noget særligt for fuglelivet langs med klinten. Her er et større området, som er upåvirket af sprøjtemidler og gødskning, og dertil kommer et helt usædvanligt mikroklima og insektliv.
– De fleste insektædende fugle er allerede nu trukket syd på, så at det så er her, at der pludselig indfinder sig to insektædere, vidner om den usædvanlige natur, vi har langs med klintekanten, forklarer Thomas.
Der er meget få fund fra Sjælland af disse to arter, og der går år imellem, at de overhovedet ses på Sjælland. Derudover er det særdeles udsædvanligt, at de ses på den samme lokalitet.
Himalayasanger er set 27 gange i Danmark. Den er tidligere blevet set ved Stevns Fyr tilbage i 2008. Brun Løvsanger er set ca. 51 gange i Danmark. Begge arter minder om en Løvsanger.

Skriv en kommentar