En markant skikkelse i lokalpolitik på Stevns gennem flere årtier og en markant formand for Plan- og Teknikudvalget blev hædret på Konservatives generalforsamling
STEVNS: Det blev partifælle, medlem af kommunalbestyrelsen og formand for Social- og Sundhedsudvalget, Thor Grønbæk, som havde fået æren at holde tale for Ole Bech-Jensen i anledning af udnævnelsen til æresmedlem af Det Konservative Folkeparti. Ole Bech-Jensen har været medlem af Det Konservative Folkeparti siden 15. marts 1989 og ud over at have siddet i kommunalbestyrelsen for Konservative på Stevns i 24 år og været formand for Plan- og Teknikudvalget i to valgperioder har vælgerforeningens nye æresmedlem også siddet i vælgerforeningens bestyrelse samt været med til at planlægge adskillige arrangementer i foreningen. Ole Bech-Jensen forlod efter eget ønske stevnsk kommunalpolitik med udgangen af valgperioden 2013.
Ole Bech-Jensen, formand for De Konservative på Stevns, Lasse Olsen og Thor Grønbæk.
Foto: Charlotte Skøtt