(Last Updated On: 1. februar 2016)

30MSB PlydavisMed en time om ugen kan du redde Lydavisen på Stevns

HÅRLEV: – Vi mangler kun lige tre-fire frivillige mere, hvis vi skal afprøve ideen om at lave en lydavis for blinde på Stevns fortæller Jens Kierkegaard fra Stevnsklubben for blinde og svagtseende på Stevns og fortsætter:

– Vi har set rigtig meget frem til at få en Lydavis på Stevns, da det betyder så meget for vores dagligdag at være informeret. Det er så vigtigt for os at kunne følge med i, hvad der sker lokalt, og jeg ved personligt, hvor barsk det er at gå glip af en begravelse. Så vi giver ikke op lige med det samme, fortsætter Jens Kierkegaaard.

Redaktionelt job og oplæsning

I sidste uge holdt Jens Kierkegaard sammen med Stevns Frivillighedscenter det første orienteringsmøde om at få lavet en Lydavis.

– Vi er rigtig glade for, at der allerede nu har meldt sig to frivillige, som gerne vil være med til at afprøve ideen. Men vi mangler stadig et par frivillige mere. I redaktionsgruppen mødes vi en gang om ugen og udvælger artikler. Her kunne vi godt bruge et par frivillige. Og så mangler vi et par frivillige til at være oplæsere. Oplæserne mødes en gang hver anden uge og bruger en time til at indlæse artiklerne.

Så brænder du for at gøre en forskel og synes, at det kunne være sjovt at være med til at lave Stevns første lydavis, så kontakt frivillighedskoordinator Lena Bjerrum Bach på tlf. 6113 1274 eller på frivillighedscenter@stevns.dk

 

Skriv en kommentar