(Last Updated On: 26. april 2016)

30MSB PExpladan affald 0416Nu har forudsætningerne i Stevns kommunes udformning af en ny miljøgodkendelse for Expladan været til prøve.

Efter en enkelt dag med dårligt vejr er vor have blevet propfyldt med plastiketiketter.

Expladan har ellers udlagt net, bygget en delvis tildækning af eet anlæg og sat tættere masker i hegnet, sådan som kommunen har tænkt sig det for fremtiden. Det har blot ingen virkning på plastetiketter, der flyver ud i byen højt oppe i luften. Det har været kendt i årevis, og det giver en dumpekarakter til forvaltningens kompetence.

Hvis jeg ikke havde klaget over kommunens nye miljøgodkendelse, ville Expladan have haft en uigenkaldelig tilladelse til også at tilsvine omgivelserne i de næste 8 år. Det »hjælper« selvfølgelig også, at forvaltningen har indstillet tilsynet med Expladan for snart et år siden.

Jeg må vente endnu nogle måneder, før Natur- og Miljøklagenævnet træffer en afgørelse.

Hvis politikerne i Stevns kommune tager borgernes problemer højtideligt, er det nu, kommunens politikere skal tilbagekalde forslaget til en godkendelse og fastlægge nogle virksomhedsvilkår, der bringer problemerne til ophør. Bl.a. lukkede arbejds-/lagerrum og oprydning på HELE virksomheden. Hvorfor skal vi vade rundt i plastaffald hele foråret? Hvorfor skal det trække ud til klagenævnet pålægger kommunen forpligtelsen senere på året?

Jens Viggo Moesmand

Hyldevænget 31

Hårlev

 

Skriv en kommentar