(Last Updated On: 27. april 2016)

Indvielse udefitnessSTORE HEDDINGE: Til trods for det dårlige vejr var ca. 90 mennesker mødt op til Grundejerforeningen Vestvangens indvielse af det nye udefitness anlæg, som er placeret midt i foreningens område ved svævebanen i Store Heddinge

Formand Ole Bull Jørgensen bød velkommen og udtrykte håbet om, at anlægget vil blive til glæde for de mange, der færdes på områdets stier. Ole fortalte om de grundige overvejelser, der havde ført til beslutningen om at købe de 7 søjler med 9 forskellige øvelser. Foreningen driver fire legepladser og nu er der også en for voksne, som kan give sund motion og socialt samvær.

Efter talen fik Line Krogh Lay ordet og inden hun klippede snoren sagde hun, at hun i New York havde set et udefitness og at hun havde tænkt, at det måtte man da også kunne have på Stevns, så det var med glæde, at hun kunne indvie dette anlæg i Store Heddinge.

Til slut blev redskaberne studeret nøje både af de aktive og de passive og der blev prøvet kræfter med de forskellige øvelser.

Skriv en kommentar