(Last Updated On: 12. oktober 2020)

Slog formand og næstformand

Sport: Så har der igen været turnering på Vallø Golfecnter, og det var finalen for Ranlisteturneringen 2020.
Sentationelt var det en af de lokale juniorspillere som snuppede førstepladsen.

Mester på et år

Sensommerlørdag i sptember, skønt vejr og 36 spillere som stillede op til »gun-start« kl. 9 morgen.
Blandt dem var den 14-årige lokale juniorspiuller Tristan Ullerup, som kun har spillet golf et år, men som trods den korte træningstid snuppede 1. pladsen i turneringens C-række med hele 43 point foran de voksne Mia Quorp med 39 point og Stefan Binder, som kom på en 3. plads med 38 point.
Blandt spillerne i de øvrige rækker var der også højt vinderhumør, og i A-rækken blev Finn Vidø nummer ét med 65 slag, Carsten Schmidt tog en 2. plads med 68 slag og Carsten Frandsen blev nr. 3 med 71 slag.
I B-rækken vandt John M Pedersen med 40 point, nr. 2 blev Mia Quorp med 39 point og Stefan Binder kom på en 3. plads med 38 point.

Den samlede stilling

Weekendturneringen gav lidt rokering for vinderne af den samlede stilling for de fire turneringer i 2020 med spil over fire runder.
A-rækken blev samlet vundet af Carsten Frandsen, med Morten Bense på en 2. plads og Carsten Schmidt på en 3. plads. B-rækken blev vundet af Ken Jensen, med Kristen Olesen på 2. pladsen og Dennis Jørgensen på 3. pladsen. Og C-rækken blev samlet vundet af Susanne Alexandersen, med Jens Kure på 2. pladsen og Johnny Madsen på 3. pladsen.
Men det var overraskelsen med den 14-årige vinder, som der blev talt om den weekend.
– At en af vores egne juniorspillere på 14 år spiller kanon golf og tog en flot 1. plads. Det er super godt gået, lyder det fra Louise Ploug Østermark, Vallø Golfcenter.

Tættes på hullet

Der var igen Pink cup til denne turnering, som dækker over støtte til kamp mod brystkræft.
I denne omgang blev der samlet 1.700 kr. Pink cup er en turnering, som løber sideløbende med selve turneringen.
Hver spiller kæmper om hvem der er tættes på hullet, og på hul 2 var Mia Quorp 145 cm fra flaget, på hul 8 var Per Hansen blot 59 cm fra flaget, og på hul 15 var Steen Olsen 387 cm fra flaget.
Dagen blev afsluttet med præmieoverrækkelse og dejlig grillbuffet.

sky

Skriv en kommentar