(Last Updated On: 15. marts 2019)

Når tørken rammer, uddeler Folkekirkens Nødhjælp rent drikkevand. Billedet her er fra Cambodja i 2016. (Foto: Peter Bo Larsen/Picasa)

Stevns: Søndag den 10. marts var der sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp. Årets resultat blev på Stevns 14.983 indsamlede kroner.

I alt 22 indsamlere var af sted på 21 ruter.

Antallet af indsamlere og ruter var stort set identisk i 2018, hvor det lykkedes indsamlerne at samle godt 20.000 kroner ind. I 2017 lå det indsamlede beløb væsentligt højere og endte på godt 51.000 kroner. Det er således ikke dette bedste resultat, Stevns har præsteret.

– Men vi tager revanche til næste år, siger indsamlingskoordinator i Stevns kommune, Jørgen Sandgaard.

Flest indsamlere og dermed penge kom fra sognene Lille Heddinge, Højerup og Havnelev. Her fik 16 indsamlere samlet 10.983 kroner ind på 10 ruter.

Resultaterne for de øvrige sogne, som deltog i dette års indsamling var: Lyderslev og Frøslev Sogne, hvor tre indsamlere fik 1.709 kroner samlet ind på to ruter, Enderslev Sogn, hvor en indsamler fik samlet 442 kroner ind på en rute og endelig Store Heddinge Sogn, hvor to indsamlere på to ruter samlede 1849 kroner ind.

På landsplan blev der indsamlet omkring 10,5 millioner kroner.
rmh

Skriv en kommentar