(Last Updated On: 20. september 2017)

Garanti for drama og en af operaverdens mest populære sange, nemlig Fangekoret. (Filmplakat)

Store Heddinge: De aktive folk bag Snurretoppen operafilm har også i den kommende sæson allieret sig med nogle af verdens bedste operahus i f.eks. Sidney i Australien og Wiener Statsoper i Østrig.

Verdis’ frihedsopera

Der lægges flot ud med “Nabucco” den 25. september kl. 19:30. Verdi´s friheds-opera kaldes den, og det forstås når man hører det berømte fangekor synge »Va’ pensiero, sull’ali dorate«, som italienskkyndige vil vide betyder: »Flyv, tanke, på gyldne vinger«.

Priserne er sat ned

Syv operaforestillinger er sat på programmet i denne sæson, der løber frem til marts 2018.

– Vi tilbyder i år tre eftermiddagsforestillinger og håber det vil blive godt modtaget af publikum, fortæller Karsten Visby, der også kan oplyse, at prisen i år er sat ned til 150 kr. inklusiv et glas vin i pausen, og deltagelse i lodtrækningen om en musik-CD.

Nå ja, vi blev også bedt om at sige, at der er kaffe på kanden, og at man kan parkere gratis lige uden for døren.

sky

 

Skriv en kommentar