(Last Updated On: 19. februar 2020)

Navnenyt: Statsautoriseret fodterapeut Mai Bomark kan lørdag den 29. februar fejre 40 års arbejdsjubilæum som fodterapeut.

Næsten halvdelen af årene har jubilaren haft klinik i Store Heddinge, senest ’Klinik for Fodterapi’, beliggende i Løjes Gård, Østergade 4c.

Det er da også her, at Mai Bomark på dagen mellem kl. 10 og 13 byder på et glas med boblevand samt lidt andet mundgodt.

Udover fodklinikken kan man også købe fodvenlige sko hos Mai Bomark, og i anledning af hendes jubilæum vil denne formiddag også være gode rabatter på indkøb af nye sko. De vil alle være sat ned med 40 procent.

Endvidere vil det være muligt at få en gratis fodanalyse, som dels kan være med til afdække eventuelle problemer med fødder og ben, og ikke mindst om det er noget, der kan afhjælpes.

Alle er velkomne til at kigge indenfor i Østergade 4c.

 

Skriv en kommentar