(Last Updated On: 27. oktober 2015)

Rotary 60 årDen 30 oktober 1955 modtog daværende redaktør Børge Dinsen fra Østsjællands Folkeblads redaktion i Store Heddinge meddelelse fra Rotary Guvernør, pastor S.A. Munk, om at der var meddelt såkaldt charter til en Rotary Klub i Store Heddinge. Dermed var klubben i Store Heddinge blevet anerkendt af Rotarys danske og internationale ledelse.

Forud var gået et langt forarbejde. Redaktør Børge Dinsen havde indtil flere gange besøgt de noget ældre Rotary-klubber i Præstø (1951) og Køge (1934) med henblik på at kunne stifte ”sin egen” Rotary Klub i Store Heddinge.

Selve klubben blev allerede en realitet den 25. maj 1955 på Hotel Phønix med deltagelse af en række ”bedsteborgere”, som det hed i datidens sprogbrug. De i alt 28 personer havde valgt en bestyrelse med Børge Dinsen som præsident. Men den egentlige anerkendelse fra Rotary kom altså først pr. 30. oktober 1955, hvorfor denne dag regnes for Store Heddinge Rotary Klubs fødselsdag.

I år er det således 60 år siden, at Rotary klubben i Store Heddinge blev stiftet. Dagen fejres lørdag den 31. oktober med en jubilæumsfest på Højeruplund, lørdag den 31. oktober 2015.

Skriv en kommentar