(Last Updated On: 23. maj 2014)

Stevnsroerne opnåede rigtig flotte resultater ved stævnet i weekenden i Bagsværd

Nikoline_Katrine
Nikoline og Katrine opnåede en 1. plads ved roregatta på Bagsværd Sø. (Privatfoto)

RØDVIG/BAGSVÆRD: Julie  Munch og Mathilde Joensen stillede op i Edon-sculler, en bådtype for nye roere. Båden har små pontoner i siden, så det næsten er umuligt at vælte. René og Kevin blev nr. 5 og 6 i deres løb. Mathilde, Frederikke og Julie blev henholdsvis nr. 3, 4 og 5 i deres løb. Så der var den første medalje i hus. Senere roede Katrine Højgaard og Nikoline Kroll dobbeltsculler (2x) i junior D (10-12 år). Efter deres gode resultater i Lübeck 14 dage før, var det med spænding, man imødeså løbet, og sørme om ikke de vandt foran Holstebro Roklub. Det gik også rigtig fint for Luna Jørgensen  singlesculler (1x) junior C (12-14 år). Efter formiddagens indledende løb kvalificerede hun sig til B-finalen. Her opnåede hun en flot nr. 2 efter Roskilde Roklub. Da Luna kan ro i samme aldersklasse til næste år , var det et udmærket resultat. Om søndagen blev resultaterne: René og Kevin nr. 5 og 6 i deres gruppe. Frederikke og Julie blev nr. 3 og 4 i deres løb. En ny medalje: Mathilde blev nr. 3 hendes heat. Hendes 2. medalje i weekenden. I det silende regnvejr om søndagen lykkedes det ikke Katrine og Nikoline at gentage sejren, men blev en flot nr. 2.

Skriv en kommentar