(Last Updated On: 15. december 2014)

Et rigtigt spændende kunstprojekt frister fantasien og de forbipasserende ved Strøbyskolen

Landart-1Fernisering på 9. klassernes land art, hvor stevns-kunsteren Bo Karberg, tv, har inspireret og vejledt eleverne. Til højre lærer på årgangen Steen Nielsen, der sammen med lærerne Maria og Rikke har taget initiativ til kunst projektet.

Lucas
Lucas 9A ved sin og makkerens land art skulptur anno 2014.

Martin-og-Ahmed
Martin og Ahmed fra 9A med deres skulptur ”UJM” – unknown jungle man.

 

STRØBY: Når bilister, cyklister og gående kommer til Strøbyskolen ad Lendrumvej kan de på græsplænen over for parkeringspladsen se »landart« skabt af skolens 9. årgang i samarbejde med den stevnske kunstner, Bo Karberg. ”Projektet indgik i et tema om Stevns, som 9. årgang har arbejdet med henover efteråret. Det har været en spændende proces for eleverne og en rigtig god oplevelse at samarbejde med Bo Karberg. Jeg håber andre kunstnere på Stevns vil være åbne over for et lignende projekt. – Og henvendt til eleverne: Der er ros til jer – flotte skulpturer og godt engagement. Måske nogle af jer vil beskæftige jer med kunst og blive professionelle kunstnere”, sagde Steen Nielsen, lærer på 9. årgang på Strøbyskolen, blandt andet i sin ferniseringstale. Inspiration Til ferniseringen bød skolen på chips og cola og der var højt humør blandt eleverne, hvor mange af de unge har syntes opgaven har været sjov og anderledes. Tre tirsdage i november har tre hold af 25 elever arbejdet med skulpturerne sammen med Karberg. Eleverne har samlet materialerne og de har selv – i samarbejde med og efter inspiration af Bo Karberg – lavet og skruet skulpturerne sammen i hans værksted på Gjorslev Savværk. Symbolik, kridt og natur Kunstværket hedder “Karavane” og består af ca. 30 skulpturer fremstillet af grene fra Maglebyskoven og kridtsten fra Faxe kridtbrud. Figurerne skal symbolisere mennesket eller menneskeheden, der er i bevægelse. Den lokale vinkel handler om materialet – den stevnske natur og at vi – Stevns – står fast/hviler på kridt. Helleristninger ”Det har været en stor oplevelse at have jer på besøg, og skulpturerne kan ses som nutidige helleristninger”, sagde Bo Karberg bl.a. i sin tale ved ferniseringen. Bo Karberg hører til de få i Danmark, som gang på gang har deltaget i internationale symposier for land art eller ”ecological art”. Bo Karbergs foretrukne rum er naturen, og han tænker og opererer stedsspecifikt. Rum og kunstværk er ét. Han har arbejdet, opstillet og udstillet i Frankrig, Belgien, Tyskland, Sverige, Korea og Estland. Kig forbi inden jul Med i projektet har også skolens øvrige lærere på 9. årgang samt Hans fra Holtug Savværk. Han har været en uvurderlig støtte i projektet og med sin grønne ladbil har han bl.a. hentet alle kridtstenene fra Faxe Kridtbrud, som har doneret stenene til projektet. Hans har kørt stenene fra bruddet til savværket og alle skulpturerne til Strøbyskolen. Alle opfordres til at aflægge skulpturerne et besøg – de er virkelig fantasifulde og flotte. Udstillingen tages ned inden juleferien. cs

Landart-2
Land art ved Strøbyskolen kan ses indtil jul.

 

Til ferniseringen læste Steen Nielsen følgende essey op: ”Hvor der er mennesker er der kunst. Til alle tider har mennesket på et eller andet niveau udtrykt sig – og til eftertiden leverede undren og spekulation. Kunsten har mange former og dens grænser bliver hele tiden udfordret. Det er samtiden bag kunsten, der er det menneskelige i kunsten, der giver den betydning og åbner et blik tilbage eller frem i tiden. Mange af disse værker, figurer, skulpturer er skabt på baggrund af inspiration fra alt muligt – mennesker man har mødt, bøger man har læst, teaterstykker man har set, musik man har lyttet til, computerspil man har spillet, fester hvor man har danset, natur man har oplevet, følelser der har kriblet og krablet i alle afkroge af kroppen, mad man har smagt, blade man har kigget i, et ophold på Ishøj station en regnfuld dag i november, hvor duften fra flygtigt parfume og våde blade satte sig fast som plaster under din fod, der over tid gik fra størrelse lille til 43 – og holdt den der indtil du ikke var her mere. Vi ser kroppe, slanke ben og langt liv. Der er hverken ansigt, hænder eller fødder, men man savner det heller ikke. De rejste skulpturer er tegn for mennesket i bevægelse, som altings mål og ophav. Nok er der tale om grene, men inderst må skaberne have set, at der bor et væsen i dem. Derfor blev det et kunstværk frem for brænde – og de går og de går – kom lad os gå, kom lad os se, gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed ….som Lars HUG engang sang”. Kilde: Historien “Den store forstening” af Peter Adolphsen.

Skriv en kommentar