(Last Updated On: 17. marts 2014)

Hyttefadet-ude
Hyttefadet i Rødvig holder åbent hus for alle kommende 3. klassebørn og deres forældre. (Foto: Stevns Ungdomsskole)

RØDVIG: Alle kommende 3. klassebørn og deres forældre er velkomne til at kigge forbi Hyttefadet i Rødvig den 24. marts fra klokken 14.00 til 17.00. Her kan man se huset, møde personalet og få en snak om de aktiviteter, som Hyttefadet tilbyder.  Børn i kommende 3. klasser har mulighed for at starte i Hyttefadet allerede 1. april 2014.
Ud over fritidsklubben holder ”unge-cafeen” også til i de indbydende lokaler, der har til huse på 1. sal i det grønne multihus på Vemmetoftevej 5 i Rødvig. Begge tilbud hører under ”Ung Stevns”, som er organiseret i Ungdomsskolen.
I Hyttefadet er der masser af aktiviteter: Computerrum, billard, bordtennis, bordfodbold, en masse brætspil, projektor med stort lærred til at spille Nintendo wii og se dvd film på, værksted, hvor man kan man udfolde sig kreativt samt udendørs lege og spil. Man kan læse mere på hyttefadet.stevns.dk

Faktaboks:

Hyttefadet er et klubtilbud, der tilbydes børn fra Store Heddinge skole og Friskolen i Rødvig.
Man kan gå i:
– Fritidsklubben fra 2. klasse og indtil start 7.klasse
– Juniorklubben fra 5. klasse og indtil start 8. klasse
– Ungecafe fra 8 klasse og til man fylder 18 år

Skriv en kommentar