(Last Updated On: 24. august 2021)

Kunst: I år er det 25. gang, der afholdes Åbne Atelierdøre i Stevns og Faxe.

Det sker den sidste weekend i august, den 28. og 29. august, og begge dage fra kl. 10-17.

Arbejdende værksteder

Stevns har et blomstrende kunstliv med 40 aktive ’kreatører’ udi både maleri, keramik, fotografi, træarbejde, smykker, skulpturer, video- og brugskunst.

Det helt særlige ved det omfattende kunstnersamarbejde er, at man kan besøge kunstnerne i deres værksteder. De ligger spredt på hele Stevns, og det giver også mulighed for at opleve alle de skønne hjørner af halvøen.

En sådan kulturtur kan forenes med de forskellige gårdbutikker, caféer og restauranter og undervejs nyde de mange små landsbyer, for det er ofte uden for de større byer, at de kreative ånder bor og arbejder med deres værker.

Vi skal hilse og sige, at de gældende corona-regler bliver fulgt, så de skal ikke begrænse chancen for at opleve flot kunst og godt kunsthåndværk.

Bliv din egen guide

Men hvor skal man tage hen?

Åbne Atelierdøre har heldigvis lavet et katalog for denne særlige weekend, hvori man kan orientere sig i hvilke kunstnere, der laver hvad og hvor de bor.

I kataloget står der også adresser, så man kan planlægge sin tur, og det findes på hjemmesiden: www.aabneatlelierdoere.dk, hvor man også kan læse mere om de deltagende kunstnere.
sky

Skriv en kommentar