(Last Updated On: 4. marts 2019)

Det blev Store Heddinge

Formand for Store Heddinge Boldklub, Mikkel Hoffmann-Rasmussen, med beviset på den store bedrift. (Foto: Martin Haugaard Olsen)

Sport: I weekenden valgte Dansk Boldspil Union den lokale fodboldklub i Store Heddinge (SB) til Årets Fodboldklub.

Bedst blandt 370

Store Heddinge Boldklub blev i efteråret 2018 nomineret, og skulle lørdag den 2. marts dyste mod klubberne Billund IF, Kjøbenhavns Boldklub og Sydmors IF.

Den lokale fodboldklub blev i 2018 udnævnt til årets sjællandske fodboldklub blandt mere end 370 klubber rundt omkring på Sjælland.

Takker de frivillige

Den flotte titel blev overrakt af bestyrelsesformand i DBU Sjælland, Jakob Koed, i Forum Horsens, og formanden Mikkel Hoffmann-Rasmussen var rørt efter at være hyldet på fodboldens store festaften.

– Æren tilfalder hele klubben, spillere og de frivillige, som har brugt rigtigt mange timer i boldklubbens tjeneste, siger Mikkel Hoffmann-Rasmussen.

– Vi har opbygget et fedt fællesskab, og det er i høj grad de frivilliges indsats, som der skyld i at vores klub den blomstrer.

Det flotteste trofæ

Store Heddinge Boldklub blev stiftet i 1921, men det er første gang, at den stoute klub kan hjemtage et trofæ som Årets Fodboldklub i Danmark.
sky

Skriv en kommentar