(Last Updated On: 18. januar 2022)

Scenen: ”Verdens mindste historie” kalder Teatret Batida deres forestilling for de mindste, for målgruppen er de 1 ½-4-årige.

Årets første teateroplevelse for børn foregår på Hårlev Bibliotek lørdag den 29. januar kl. 11.

Musik, sild og en god fortælling disker Teatret Batida op med på Hårlev Bibliotek. (Foto: Ditte Valente)

Taler pingvinsk

Det er et musikalsk møde mellem en almindelig pige og en mærkelig pingvin, der kan stå på ­hovedet og fløjte.

Han er en stilig fyr med kjole og hvidt og butterfly og store gule fødder. Han fører sig frem med imponerende flyvefærdighed for en pingvin at være, til drivende basgang fra sin medspiller.

Svømme på ryg kan han også, og først og fremmest er han en fremragende scat-sanger med swing og feeling.

Pingvinen spiser fem fisk til morgenmad og taler flydende pingvinsk, men heldigvis forstår alle pigens dukker pingvinsk.

To charmerende skuespillere sørger for, at det unge publikum, der måske oplever teatret for første gang, får appetit på mere. Hver tilskuer får en lillebitte, illustreret bog med hjem. Med den i hånden kan historien genfortælles for de voksne.

Forestillingen varer 35 minutter og billetter kan købes via hjemmesiden: stevns-teater.dk
sky

Skriv en kommentar