(Last Updated On: 17. november 2020)

Stevns: Siden coronakrisen indtraf i marts har Stevns Kommune haft udvidet telefontid. Ifølge kommunen er behovet nu væk, og derfor bliver telefontiden ændret tilbage til det, den var før corona.

Det betyder, at telefontiden i Stevns Kommune – gældende fra mandag den 30. november – vil være: Mandag og tirsdag mellem kl. 8.30 og 12.00, onsdag er der lukket for telefoniske henvendelser, mens der torsdag og fredag igen er telefontid mellem kl. 8.30 og 12.00.

Fra kl. 8.30-10.00 kan man blive stillet om til en medarbejder i de forskellige fagcentre. Mellem kl. 10.00 og 12.00 tager Borgerservice mod besked, og så vil man blive ringet op inden næste arbejdsdags ophør.

Har man ikke mulighed for at ringe til Stevns Kommune, kan man via kommunens hjemmeside gøre brug af ’Ring mig op’-funktionen. Udfyld formularen på stevns.dk/ring-mig-op og modtag et opkald fra kommunen inden næste arbejdsdags ophør.

Skriv en kommentar