(Last Updated On: 8. februar 2022)

OmniAuto Stevns på Amtsskrivervej 1 i Strøby starter service efter normal lukketid.

Nu tilbyder OmniAuto at nusse om din bil torsdag aften, mens du selv spiser og slapper af. (Privatfoto)

Auto: Det anerkendte bilværksted, OmniAuto i Strøby, skråt overfor Forsamlingshuset, tilbyder nu en ekstra service for de travle bilkunder.

Hver torsdag holdes der åben helt til kl. 19, og samtidig er der mulighed for at få lavet bil i weekenden.

Vedligeholdelse og service

Ejeren bag OmniAuto Stevns, der tidligere hed Strøby Auto, har fået en god idé.

– Vi har længe observeret et behov for at kunne aflevere bilen om eftermiddagen, når man kommer hjem fra arbejde, og så få en færdig bil næste morgen, når man skal af sted igen, forklarer Bjarne Nielsen, der også ejer Strøby Turist.

– Det kunne være et uni-serviceeftersyn eller nogle småting. Man skal bare ringe i forvejen, så vi kan nå at bestille reservedele. Vi er fleksible, så hvis man f.eks. punkterer og har sat reservehjulet på, så kom med bilen, så klarer vi det, siger Bjarne Nielsen, der også pointerer, at man kan kontakte værkstedet såfremt man har behov for at få bilen ordnet over en weekend.

– Bare ring på 20 77 20 00 eller besøg vores Facebook-side, lyder det fra manden bag den nye aftenåbning for de stevnske biler.
sky

Skriv en kommentar