(Last Updated On: 11. marts 2020)

Glade AIK-piger med deres velfortjente sølvmedaljer. (Privatfoto)

Fodbold: AIK 65 seje teenage-piger fik med møje, besvær og talent hevet skinnende sølvmedaljer hjem fra sidste weekends DBU-finaler i Roskilde.

Men det krævede to dages hårde kampe.

Første dag gik skidt

Der var i alt ni friske piger med til „final five”, og AIK 65’s fodboldpiger fik en barske start, da de lagde ud med at spille mod de senere sjællandske mestre fra LSF.

Men det endte med et 0-0 resultat, og desværre tabte de stevnske U13-piger to kampe mod Brøndby, begge med 3-0, og den sidste kamp mod B73 Slagelse med 2-0.

– Vi ramte ikke vores bedste dag, men var superglade og stolte over at have nået denne A-række finale med de fem bedste U13 pige hold fra Sjælland, siger træner Kim Borgaard og tilføjer:
– Vi måtte bare op på hesten igen, da der mindre end 24 timer senere ventede os finale dag nummer to.

Anden dag var triumf

Og AIK-pigerne drog afsted og tabte til ’ærkefjenden’ HB Køge, med 5-1, og det gik heller ikke så godt mod de kommende sjællandske mestre fra Farums Elitehold.

Men efter en peb-talk i pausen før den tredje kamp mod FC Helsingør., blev nederlag vendt til sejr og det samme skete mod Måløv BK, hvor der stod medaljer på spil.

Det blev en tæt kamp, men ifølge træneren, så viste pigerne hvad stof de er gjort af, og fik med masser af fight og godt spil hevet en 2-1 sejr hjem.
– Dette hold bliver bare ved med at overraske positivt. De spiller og kæmper sammen som ét hold, og giver aldrig op. Et hold piger, der altid har det sjovt på og udenfor banen, og hvor sammenholdet er vores største styrke, selv når det gælder de allerbedste hold på Sjælland, så giver AIK-tøserne bare ikke op, lyder det fra en glad og stolt Kim Borgaard.

sky

 

Skriv en kommentar