(Last Updated On: 1. marts 2022)

Store Heddinge: Mandag den 28. februar kl. 10.45 fik en 42-årig mand fra Store Heddinge besøg af politi og narkohunde, eftersom manden var mistænkt for at være i besiddelse af narkotika på sin bopæl.

Ved den efterfølgende ransagning af den 42-åriges bopæl fandt politiet i alt godt 20 gram amfetamin, der blev beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Manden blev sigtet for den ulovlige besiddelse af stofferne og afhørt til sagen, som han vil høre nærmere til, når straffen skal fastsættes.

Skriv en kommentar