(Last Updated On: 6. juli 2020)

Afgangsklasse anno 2020 på Skelbæk Friskole. (Privatfoto)

Magleby: Endnu et skoleår er rindet ud, og Skelbæk Friskole kunne for tredje gang i skolens historie holde dimission.

Coronaen havde dog medvirket til, at den festlige dag blev skabt i lidt anderledes rammer, hvor der dog ikke var sparet på den røde løber og en festligt pyntet sal.

De 18 elever og deres forældre fik en aldeles forrygende aften, hvor der blev holdt taler fra både elever, lærere og skolens bestyrelsesformand. Og talerne kunne lige præcis fremkalde både smil og glædestårer, som det sig hør og bør på sådan en dag. Eleverne overraskede også med et indslag, hvor de havde lavet en lille film klippet sammen med egne billeder og fotos.

Skelbæk Friskole er stærkt forankret i lokalsamfundet, og derfor kan skolen også rette en tak til de erhvervsdrivende, som velvilligt havde sponseret lokalt dyrkede råvarer, der blev tilberedt og nydt ved friskolens dimissionsfest. Skolens personale havde stået for alt det praktiske og sådan gik det hele op i en højere enhed.

Skriv en kommentar