(Last Updated On: 16. maj 2017)

Bøgeskoven: Trods østenvind og høje bølger fik en gruppe medlemmer fra Strandforeningen Bøgeskov sat badebroen på plads. Og da det meste af den store mængde tang var blevet fjernet et par dage tidligere, er området nu ved at være klar til sommerens turister og badegæster.

Den voldsomme stormflod »Urd« i begyndelsen af året havde efterladt stranden i en næsten håbløs tilstand med et metertykt lag tang og mængder af drivtømmer. Men Strandforeningens medlemmer har de sidste par måneder arbejdet ihærdigt for at samle alle ilanddrevne effekter sammen, og store maskiner fra maskinstationen har fjernet tang og fedtemøg.

Det var en bekostelig affære som kun har kunnet gennemføres med økonomisk hjælp fra Stevns Brandfond og Stevns Kommune.

(Privatfoto)

 

Skriv en kommentar