(Last Updated On: 21. juni 2019)

I hvert fald hvis man summede rundt ved et af kommunens områder med bivenlige blomster

Her er det området ved Korsnæbsvej i Rødvig, hvor naboerne kan berette om mange bilister, der i øjeblikket standser for at forevige det farverige og bivenlige blomsterbed. (Foto: Klaus Slavensky)

Rødvig: Sidste år valgte Stevns kommune at plante bivenlige blomsterfrø på flere af kommunens områder. Omkring 2 hektar blev plantet til, men som bekendt blev sommeren både varm og særdeles tør, og blomsterne nåede aldrig at kigge frem.

Med vekslende vejr og mere regn har de til gengæld taget revanche i år, og gror sig store, flotte og farverige. Lige nu er det især de røde valmuerne, de hvide vild okseøjer med et strejf af blå kornblomster, som dominerer i bedene.

De andre områder med bivenlig beplantning er ved svanerne i Strøby Egede, langs Rødvigvej ved Store Heddinge – der hvor cykelstien går, inden vejen ved rensningsanlægget – og ved Rengegade i Store Heddinge.
rmh

 

Her ses dele af området ved Svanerne i Strøby Egede, hvor der også er fuldt flor i de bivenlige blomster. Dette billede er taget i starten af juni. (Foto: Rikke Michael Hansen)

 

 

Skriv en kommentar