(Last Updated On: 24. februar 2021)

(Arkivfoto: Klaus Slavensky)

Stevns: Det må være ugens glade nyhed: Styrelsen for Patientsikkerhed har hævet begrænsningen på hvor mange, der må komme på besøg på de stevnske plejecentre.
Det meddelte Stevns Kommune mandag den 22. februar.

Stadig restriktioner

Stevns Kommune oplyser, at plejecentrenes beboere nu igen kan få besøg af familie og venner uden begrænsninger på hvem der må komme og hvornår.
Det skyldes effekten af vaccinationsindsatsen, som nu er så langt, at kommunen kan fjerne nogle af restriktionerne.
Men selv om der nu er mere åbent for besøg, er der stadig en række restriktioner, som skal overholdes. Sørg så vidt muligt at blive testet en gang om ugen, hvis man besøger en beboer på et plejecentre, og kom ikke på besøg hvis man ikke er frisk.
Besøg må kun foregå i beboers egen bolig eller i besøgsrum, og der skal stadig sprittes hænder og holdes to meters afstand og undgås fysisk kontakt. Vær ikke flere i boligen end disse krav kan overholdes, lyder henstillingen fra Stevns Kommune.

Skriv en kommentar