(Last Updated On: 11. februar 2015)

mobilepay

STEVNS: Nu kan man betale ved hjælp af sin smartphone på Stevns Bibliotekerne. Hvad enten der skal betales for fotokopier, print, fax, gebyrer eller erstatninger, kan det nu gøres med MobilePay-app’en.

”Hvis ikke du allerede har app’en, skal du bare hente den i din app-store. Når du har registreret dine kortoplysninger i app’en og valgt en pinkode til den, er du klar til at bruge den til betalinger”, forklarer Marianne Sivertsen, der er it-ansvarlig på Stevns Bibliotekerne

”Hvis du betaler gebyrer eller erstatninger for biblioteksmaterialer, er det vigtigt, at du i feltet ’Kort tekst til modtager’ gør opmærksom på, hvem betalingen vedrører og eventuelt regningsnummer”, forklarer hun videre.

Man kan betale til bibliotekerne på følgende mobilnumre: Store Heddinge – 23298301, Hårlev – 23371542 og Strøby Egede – 23390351. Ved betaling til et af bibliotekerne, vil bibliotekets navn og logo fremgå.

Skriv en kommentar