(Last Updated On: 16. juni 2020)

Se billedserien med de brændende bigballer. (Presse-fotos.dk)

Store Heddinge: Både brandvæsen og politi måtte fredag morgen den 12. juni kl. 7.11 rykke ud til en større brand på åben mark ved Sørensvej og Trommeslagervej lidt uden for Store Heddinge.

Ejeren, en 55-årig mand, forsøgte at redde nogle af halmballerne i en 50 meter lang række med bigballer af halm, som var brudt i brand.

Flammerne stod højt op i luften, mens heldigvis var der langt til nærmeste bebyggelse og vindretningen var væk fra byen.

– Det bliver en kontrolleret nedbrænding, da det er umuligt at slukke. Det vil garanteret ulme i flere dage, så vi har sat vagt på, og der er ikke fare for noget i omgivelserne, da det ligger så langt ude, siger Martin Wünsche, indsatsleder hos ETK Brand og Redning.

Politiet skal nu undersøge brandårsagen, idet der ikke umiddelbart kunne findes en naturlig årsag til branden.

Skriv en kommentar