(Last Updated On: 31. maj 2021)

Store Heddinge: Lørdag aften den 29. maj kl. 19.33 anholdt og sigtede politiet en 51-årig kvinde fra Køge for spirituskørsel i sin personbil ad Rødvigvej ved Vesterbro.

Kvinden deltog i to alkometertest, som begge indikerede, at hun havde indtaget så meget alkohol, at analyseresultatet af den kommende blodprøve ville overstige 2,00 promille.

Den 51-årige fik udtaget blodprøven til nærmere undersøgelse for alkohol og derefter løsladt.

Endvidere beslaglagde politiet hendes bil med henblik på konfiskation på grund af den forventelige høje promille, og kvinden blev informeret om, at hendes førerret straks blev inddraget, såhun ikke længere må køre bil, ej heller i ædru tilstand.

Den 51-årige vil høre nærmere fra politiet, når analyseresultatet af blodprøven foreligger, så politiet kan tage stilling til sagens afgørelse.

Skriv en kommentar