(Last Updated On: 21. december 2015)

Politi-patruljeSTORE HEDDINGE: Kl. 21.55 lørdag aften anholdt og sigtede færdselspolitiet en 20-årig mand for kørsel i narkotikapåvirket tilstand. Politiet standsede den unge mand, da han kom kørende ad Jernbanegade i en personbil, der var forsynet med stjålne nummerplader og desuden viste sig ikke at være indregistreret. Dertil kom, at den 20-årige ikke havde noget kørekort, idet han var frakendt førerretten.

Politiet løslod den 20-årige efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer og gjorde ham i øvrigt bekendt med, at hans personbil blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation.

 

Skriv en kommentar