(Last Updated On: 24. februar 2015)

Trafikuheld HårlevHÅRLEV: Omkring midnat natten til i dag mistede en 23-årig mand herredømmet over sin bil på Hårlevvejen.

Ifølge indsatsleder Mogens Sandberg Brix, Stevns Brandvæsen, var vejene isglatte i de sene aften- og nattetimer.

Brandvæsnet og sundhedsberedskabets ambulancetjeneste blev tilkaldt til fastklemningsulykken, men ved ankomst stod det klart, at bilisten selv var kommet ud af sin bil, og en forbipasserende havde givet ham ly for vejret i sin bil.

Ambulancetjenesten immobiliserede patienten, dvs. gav den 23-årige halskrave og rygskinne på og kørte ham til sygehuset.

”Hvorvidt han havde pådraget sig skader vides ikke”, oplyser indsatslederen til Stevnsbladet.

Brandvæsenet koblede bilens strøm fra, og herefter overtog politiet skadestedet.

 

Skriv en kommentar