(Last Updated On: 23. juni 2022)

Meget er bevaret og mange af maskinerne fungerer stadig i det nærved 170 år gamle støberi og værksted, som familien Tornehøj på Kirkeskovvej stadig passer godt på og gerne viser frem til interesserede.

Af Rikke Michael Hansen

Bjælkerup: Det er som en rejse tilbage i tiden, når man åbner døren og træder indenfor i det gamle og særdeles velbevarede Bjælkerup Jernstøberi, som ligger på Kirkeskovvej 4 få kilometer uden for for Store Heddinge.

Man kan næsten forestille sig den massive varme fra det smeltede jern, som syder og damper, når det køles ned i støberiet, mens drejebænkene kører på højtryk i værkstedet ved siden af, alt imens hammeren i monoton rytme banker på ambolten ved essen i den tilstødende bygning.

Se billedserien fra rundvisningen på det gamle jernstøberi i Bjælkerup med gruppen fra Lokalhistorisk Forening for Herfølge og Sædder sogne – og mange af de historiske minder fra en driftig virksomhed gennem mere end 150 år. (Fotos: Rikke Michael Hansen)

Landbrugs-, mejeri- og jernbanekunder

Historien om den lokale virksomhed starter tilbage i 1857 med Niels Andersen, der tre år forinden – 17 år gammel – havde lavet en træmodel af en hakkelsesmaskine, som han havde fået støbt i jern i Køge.

Landbrugsmaskinen til at hakke foder til dyrene med blev hurtigt populær, og snart kunne Køge Jernstøberi ikke følge med de mange bestillinger. Niels Andersen måtte i stedet få støbearbejdet udført i København, og det var langt væk. Han ansøgte om og fik udstedt en bevilling af ministeriet til at bygge og drive jernstøberi på Bjælkerup Mark, hvor hans far, Anders Pedersen, havde et mindre landbrug og hvor Niels var født og opvokset.

Siden blev produktionen udvidet til bl.a. materiel til jernbaner, teglværker og mejerier. Produktionen gav året rundt arbejde til 14-15 mand helt frem til 1960’erne, hvor nye tider betød anderledes og mere moderne produktionsmetoder og dermed færre opgaver for Bjælkerup Jernstøberi, som dog havde støberi helt frem til 1990 og værksted frem til 2007, hvor Bjørn Tornehøj lukkede sin drejerivirksomhed.

Telefonboks, værktøj og drejebænke

Selvom virksomheden således stoppede sine aktiviteter for adskillige år siden, står store dele stadig intakt – og på flere områder brugbart. Der smeltes ikke længere jern i støberiet, men drejebænkene kan stadig køre, og der er masser at gå på opdagelse i.

På væggene og arbejdsbænke finder man redskaber såsom hamre, filer og mejsler. Den gamle radio hænger på væggen – ovenpå en endnu ældre model, mens telefonen har sin egen boks ovre i hjørnet, hvor man kan lukke døren og få ørenlyd for de mange maskiner, når der skulle ringes hjem med besked om overarbejde. I omklædningsskabene hænger stadig de gamle kedeldragter.

Flere steder under lofter hænger store gummiremme, som stadig kan sættes igang og få tandhjulene til at dreje rundt. Også den store gamle vægt med lodder står fremme og kan bruges.

Forening fra Herfølge på besøg

I dag bor 5., 6. og 7. generation på gården. Virksomhedsstifter Niels Andersen var oldefar til Gurli Tornehøj – i daglig tale Gulli – som bor i familiegårdens ene længe, mens den ene af Gullis sønner, Svend samt svigerdatter Anne og de tre børnebørn: Tobias, Therese og Andreas holder til i en anden af gårdens længer.

Det er muligt at få en rundvisning i det gamle støberi, hvilket en større gruppe fra Lokalhistorisk Forening for Herfølge og Sædder sogne for nyligt benyttede sig af. De 29 deltagere – som forinden havde besøgt Trines Hus i Tåstrup lidt uden for Hellested – ankom i bus til den gamle slægtsgård og startede rundvisningen i den gamle lade, hvor Gulli bød velkommen.

Til at fortælle om den særlige produktion på støberiet var Niels Larsen, som har stået i lære på selvsamme støberi. Det var i årene 1970-74, hvorefter han var udlært maskinarbejder på Bjælkerup Jernstøberi og Maskinfabrik.

Niels, der i dag er 66 år, har siden arbejdet på skibsværftet B&W og sejlet som maskinmester for ØK.

Han er i dag pensioneret og bor i Rødvig, hvor han har båd. Niels bruger af og til maskinerne i det gamle værksted, når han skal lave reparationer til båden.

Opkald til Falck: ’Vi støber’

Rundvisningen begynder udenfor det 170 år gamle støberi, hvor Niels fortæller om jernhandlere og klunsere, som kom og solgte gammelt jern som f.eks. gamle gruekedler, motorblokke og svinghjul til støberiet. Jernet blev hugget op, og ovnen, en høj jerncylinder beklædt med ler indvendigt, står stadig udenfor – omend den ikke længere er i brug – blev varmet op til 1700-1800 grader. Gennem et hul i væggen løb det smeltede jern ned i spande og derefter hældt i formene.

– Hver gang vi skulle støbe, blev der ringet til Falck-stationen i Store Heddinge med beskeden: ’Vi støber’, husker Niels, og han fortæller videre, at store emner som f.eks. tandhjul blev støbt direkte på gulvet mens der blev bruge støbekasser til mindre emner.

Inde i støberiet ligger gamle forme og støbekasser, en bunke med sand, som blev brugt i arbejdet og i hjørnet står en ’bollemaskine’, som den blev kaldt:

– På den lavede vi mange sænkere til fiskernes garn. Lodder af jern holdt længere end blylodderne, som hurtigt blev slidt, når de kørte hen over havbunden, forklarer Niels.

Turen går videre ind i værkstedet med drejebænkene og bagerst er den ældste bygning, hvor der er arbejdsbænke, hammere i forskellige størrelse samt armbolt og en esse, som der i dagens anledning er blevet tændt op i.

Rundturen krydres med faglig viden og sjove anekdoter fra en svunden tid. Vil man gerne opleve et spændende stykke lokalhistorie, viser familien gerne det 170 år gamle støberi frem for grupper af besøgende. Gulli Tornehøj kan kontaktes for nærmere aftale på tlf. 51330875.

Man kan læse mere om støberiet i den første udgave af ’Stevns før og nu’ fra 1999.

Skriv en kommentar