(Last Updated On: 15. december 2015)

Indbrud-hoveddørSTORE HEDDINGE: En skibscontainer, som står på pladsen bag ved Shell-tanken på Højerupvej, er natten mellem lørdag og søndag blevet brudt op. Tankstationen anvender containeren til lager.

Anmelder kørte forbi tanken kl. 00.45 søndag den 13. december, da han bemærkede en hvid varebil, hvor nogle mørkklædte gerningsmænd var i færd med at læsse øl ud fra containeren. Gerningsmændene kørte fra stedet i bil, og anmelder fulgte efter i sin egen personbil. Tyvene standsede deres bil og to gerningsmænd steg ud og gik til fods mod anmelders bil. Anmelder valgte at køre væk fra stedet, og gerningsbilen kørte derpå i retning mod Rødvigvej.

Der er intet signalement af gerningsmændene – udover at der var tale om mindst to personer i mørkt tøj og med maskering foran ansigtet.

 

Skriv en kommentar