(Last Updated On: 19. juni 2020)

Store Heddinge: En 45-årig mand fra Store Heddinge forulykkede torsdag morgen den 18. juni kl. 8.14 i sin varebil, da han med lav hastighed kørte ad Erikstrupvej mod syd.

Under kørslen blev manden overhalet af en anden bilist, som han først opdagede midt under overhalingen.

Bilens overhaling overraskede den 45-årige så meget, at han mistede kontrollen over varebilen og påkørte et vejtræ.

Ifølge politirapporten ramte eller strejfede den overhalende bilist ikke den 45-åriges bil, hvorfor politiet betragter ulykken som et solouheld.

Skriv en kommentar