(Last Updated On: 4. maj 2021)

Rosa fra Ramasjang går sammen med alle Danmarks børn og Stevns Bibliotekerne om at redde frøerne. (Foto: Rie Bytoft, DR)

Store Heddinge: Nu kan du være med til at redde frøerne og deres levesteder. Stevns Bibliotekerne inviterer til frøjagt sammen med naturvejleder Rasmus Brix Elvekjær. Hvilke frøer lever lige her, hvor du også bor? Og hvad skal der til, for at en frø har et godt frøliv? Måske findes der også andre dyr i vandhullet?

Alt det kan du blive meget klogere på søndag d. 9. maj, hvor du kan komme med til vandhullet bag Store Heddinge Skole og blive meget klogere.

Ramasjang Redder har de forgangne år reddet bierne, havets dyr og fuglene sammen med landets børn. I år skal DR Ramasjang og landets børn redde frøerne. Vandhuller skal laves og forbedres, haletudser skal studeres og der skal males trædesten til vores grønne venner. Og vigtigst af alt: Så skal vi lære børnene, at selvom man er lille, så kan man godt gøre en stor forskel. Og vi voksne skal ikke mindst lære af de mindste, at alle gode gerninger for naturen gælder i det store samlede regnskab. Hele projektet laves i samarbejde med en række naturforeninger og landets biblioteker.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på Stevns Bibliotekernes hjemmeside, stevnsbib.dk, hvor du også kan vælge, om du vil med på frøjagt kl. 10 – 11.30 eller 12.00 – 13.30 og få detaljer om, hvor vi mødes.

Skriv en kommentar