(Last Updated On: 20. juli 2022)
 
Hvis vælgerne i Stevns Kommune skulle svare på overskriften, ville svaret sandsynligvis blive et ”Nej tak”, men mere lyd fra politikerne kunne godt ønskes. Efter valget i november 2021 hørte strømmen af læserbreve op fra lokalpolitikerne, der gerne ville i Stevnsbladet med deres politiske budskaber.
Måske fordi politikerne ikke holder, hvad de lover, som Martin Henriksen, løsgænger, skrev i et indlæg. Hvorfor er det sådan? EL og SF vil ikke have Friplejehjem. EL mener de ældre skal spises af med gammel opvarmet mad, sammen med Socialdemokraterne, på plejecentrene, de fastholder, det skal hedde. Ikke Plejehjem, som Nyt Stevns, Martin Henriksen og De Konservative kalder dem. I princippet hele kommunalbestyrelsen. Men ikke friplejehjem, som Venstre og Nyt Stevns også ønsker. I stedet for en åben debat, lukkede formanden Tim Christensen (S) den snak ned, fordi han og borgmesteren ikke ville høre mere snak om frisklavet mad og plejehjem til de gamle.
Hvad er op og ned i de sager? Har vi ikke brug for flere aktive politikere i Stevnsbladet? Også borgere. Påfaldende, at der ikke er mere debat, set i lyset af, vi har haft en skattestigning, og kommunalpolitikerne forvalter ca. hver fjerde krone vi tjener. Det vrimler heller ikke ligefrem med tilhørere til møderne i kommunalbestyrelsen.
Spørgsmålet er, hvem skal hjælpe hvem på vej? Som udgangspunkt kunne/burde Stevns politikere markere sig lidt mere undervejs. Både i pressen og under møderne. Så den politiske diskussion, sat lidt på spidsen, ikke indsnævrer sig til få uger inden valget. Dette ville også hjælpe denne avis, og andre, til at blive lidt mere levende.
En debat i det offentlige rum, så vi ikke sidder med fornemmelsen, til næste valg med et mønster – i hvert fald udadtil – har været så fremherskende, for os vælgere, i at øjne en markant forskel på Venstre og Socialdemokratiet. Hvor derfor valget næste gang, måske, blot bliver et ja til, at det igen bliver Venstres tur at få borgmesterposten.
Bjarne Hilmersson
Strandmældevej 2
Strøby Egede

Skriv en kommentar