(Last Updated On: 18. marts 2019)

Teater Minsk inviterer stevnske børn på en himmelfart.
(Foto: Søren Meisner)

Teater: Der er børneteater på vej til både Hårlev og Store Heddinge og det er derfor, at forkvinden Lene Vestergård fra Stevns Teaterforening går rundt og nynner:

»Se op på himlen gennem mine tæer! Kan du få skyerne til at vende på hovedet? Kan du høre stjernerne?«

Hårlev og Store Heddinge

Det er Teater Minsk, som opfører »Himmel« lørdag den 23. marts kl. 11 for de 1½ – 5 årige i Erikstruphallen i Store Heddinge, og så igen tirsdag den 26. marts kl. 10 i Hårlevhallens hal 3.

Lene Vestergård fortæller, at det er velegnet for dagplejer, institutioner og børn med forældre på orlov.

Sæsonens sidste forestilling for børn foregår i himlen, og de små kan svæve af sted med to dansere, som tager dem med ind i en blød og bevægelig verden.

Skyerne svæver let omkring i en dans, og kroppe får rummet til at blafre, hvirvle og hviske.

– Hvis du lægger dig ned og kigger op, eller rykker helt tæt på en lille lyssky, kan du få øje på en figur, en form, en leg, lyder det fra teaterforeningens forkvinde.

Billetter til himmelfarten

Den herlige tur i Den Syvende Himmel varer 35 minutter, og billetter kan fås på www.stevns-teater.dk

Det koster i løssalg 125 kr. for voksne og 60 kr. for børn, og så er der som altid medlemsbilletter til lavere pris.

sky

 

Skriv en kommentar