(Last Updated On: 27. april 2021)

SOS Børnebyerne hjælper fattige og udsatte familier, som denne i Colombia, så børnene får en tryg og kærlig opvækst. (Foto: Nina Ruud)

Indsamling: Intet er mere oplagt end at den humanitære organisation SOS Børnebyer samler ind til sit arbejde for udsatte børn på selveste Mors Dag søndag den 9. maj.

Formålet med indsamlingen er, at sikre forældreløse og udsatte børn et nyt og kærligt hjem.

Mangler indsamlere

Der er stor opbakning til landsindsamlingen, meddeler SOS Børnebyers Signe Buchholtzm, men der er stadig 55 ruter i Stevns Kommune, der mangler en indsamler, selv om der alllerede er 10 på Stevns, som har meldt sig under fanerne, til at gå en søndagstur for verdens børn på mors dag.

Så hvis man vil være indsamler, kan man tilmelde sig på www.sosindsamling.dk eller ring til SOS Børnebyerne på 33 73 02 33, og der er mulighed for at vælge en rute i nærheden af ens hjem.

Indsamlerne er med til at sikre, at SOS Børnebyerne kan hjælpe flere forældreløse og udsatte børn, der er i risiko for at miste omsorgen fra deres forældre. Lige præcis denne gruppe børn har på grund af coronapandemien mere brug for hjælp end nogensinde før, fortæller direktør Mads Klæstrup Kristensen fra SOS Børnebyerne.

– Nedlukninger som følge af corona har verden over ramt især de udsatte børn, vi hjælper. I kriser som denne er der stor risiko for, at familier falder fra hinanden, og flere børn bliver efterladt. Der er derfor hårdt brug for vores hjælp nu, og det glæder mig derfor meget, at mange danskere ønsker at bidrage og melder sig som indsamlere, siger han.

Nemt og ligetil

Bidrag til landsindsamlingen den 9. maj går til SOS Børnebyernes arbejde for at sikre forældreløse og udsatte børn en tryg barndom i en kærlig familie i f.eks. Columbia.

I 2020 havde 3.300 danskere tilmeldt sig som indsamler, heraf 10 indsamlere fra Stevns Kommune, men på grund af corona måtte SOS Børnebyerne aflyse den fysiske del af landsindsamlingen sidste år.

Når man har tilmeldt sig, får man tilsendt indsamlingsskilt og alle øvrige materialer og information med posten. Nemt og ligetil.
sky

Skriv en kommentar