(Last Updated On: 10. december 2021)

Bøger: Det var ikke kun stevnsboere fra 18 år og op, som kunne stemme i november.

Landets biblioteker afholdt nemlig Børnevalget 2021, hvor alle børn gå på det lokale børnebibliotek og stemme blandt 11 nominerede danske børnebøger.

Anden tog førstepladsen

15.731 børn i 88 af landets kommuner fik stemt, og flertallet var enige om, at valgsejren skal gå til “Ternet Ninja” med sloganet og valgløftet “Ja til sværd og Koldskål til alle”.

Ligesom børnene elsker Ternet Ninja, elsker og beskytter han dem. I virkeligheden er han ninjaen Taiko Nakamura, der nu som en ånd kæmper for at straffe dem, der begår forbrydelser mod børn, fortæller bibliotekar og projektkoordinator Karen Skov Brokøb.

Ternet Ninja udfolder kamp-evnerne og kæmper for børnene sammen med drengen Aske i to bøger, som begge er filmatiseret. Derudover findes bøgerne både som E-bøger og lydbøger, og de kan naturligvis lånes på Stevns Bibliotekerne.

To andre populære

“Ternet Ninja” var også højdespringer på Stevns, og på Stevns kom youtuberen Naja Munster på en andenplads, mens “Skammerens Datter” tog tredjepladsen, oplyser Karen Skov Brokøb.

– Der var 134 børn, som stemte til børnevalget på Stevns, og Ternet Ninja fik 46 af stemmerne, oplyser hun.

“Ternet Ninja” er opfundet, skrevet og fortalt af komiker og skuespiller Anders Matthesen.

Naja Münster er en af Danmarks største YouTubere med over 200.000 abonnenter, og er et stort hit på landets børneværelser. Det samme er forfatter Line Kyed Knudsen, som skrevet en bogserie om Naja Münster og hendes familie, og den er allerede et hit i børnebiblioteket.

“Skammerens datter” af Lene Kaaberbøl har også gået sin sejrsgang som bog, film og teater.
sky

Skriv en kommentar