(Last Updated On: 18. april 2016)

20MSB PKøer sluppet på græsRundt omkring i landet har mange landmænd sluppet deres køer på græs den senere tid. På engene i Højstrup græsser borgmesterens Hereford kvæg atter.

Kvæget blev kørt fra Haugaard i Lund til Højstrup ved Rødvig i weekenden.

– Efter en lang vinter i stalden var det bestemt glade og kåde køer, der straks indtog det skønne område, fortæller borgmester og landmand Mogens Haugaard til Stevnsbladet.

Der går 60 køer i de grønne enge, og i løbet af sæsonen plejer både bilister og cyklister ofte op og ser på de glade og veltilfredse køer.

Køerne skal gå på engene til midt i oktober, måske til 1. november – alt efter vejret.

– Vi forventer ca. 25 kælvinger, som begynder omkring 5. maj, tilføjer Mogens Haugaard.

Borgmesteren havde lagt en video på sin Facebook-profil, hvor nogle af køerne blev sluppet løs og »dansede derudaf«. Indenfor få timer havde 1800 set den.

Når køerne kommer ud på græs, har de en selvfølgelig større bevægelsesfrihed end de har inde i stalden. Det friske vejr og de store græsarealer får ganske enkelt køerne til at bevæge sig »at danse«, og så spiller det stabile underlag som en græsmark også ind – køerne står godt fast på – og dermed får de lyst til at bevæge sig mere – og hurtigere.

cs

 

Skriv en kommentar