(Last Updated On: 27. maj 2022)
Det var formentlig en ukrudtsbrænder, som var årsag til branden. (Foto: Presse-fotos.dk)
Strøby Egede: Onsdag den 25. maj klokken 12.52 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om brand i et sommerhus på Skrænten i Strøby Egede.
Brandvæsen og politi rykkede ud til stedet. Branden startede i et anneks, men flammerne fik også spredt sig til selve sommerhuset, der udbrændte delvist, inden brandvæsnet fik slået ilden ned. Ingen var kommet til skade i forbindelse med branden.
De foreløbige undersøgelser tyder på, at en 91-årig mand på stedet havde brugt en ukrudtsbrænder til trods for, at der var meget tørt på stedet. Manden blev derfor sigtet for at have overtrådt beredskabsloven.

Skriv en kommentar