(Last Updated On: 10. maj 2022)


Sidste chance for at brevstemme ved rådhuset i Store Heddinge er 28. maj frem til kl. 16. (Foto: Klaus Slavensky)

Stevns: Den 1. juni afholdes folkeafstemning om det danske EU-forbehold på forsvarsområdet. Men allerede nu kan man brevstemme på Rådhuset i Store Heddinge på følgende tidspunkter:

Mandag og tirsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-12:30 samt lørdag den 14. maj kl. 10-13, torsdag den 19. maj kl. 10-20, lørdag den 21. maj kl. 10– 13, fredag den 27. maj kl. 10-12:30, og lørdag den 28. maj kl. 09-16.

Faglig konsulent Pia Borch fra Stevns Kommune, har stået i spidsen for valghandlinger siden 2011, og hun finder arbejdet vigtigt for demokratiet.

– Vi har travlt med at hjælpe borgere med bl.a. MitID, så vi har opstillet et telt uden for rådhuset, hvor man kan få hjælp til at brevstemme. Og vi har gjort det tydeligt, så det burde være nemt, fortæller Pia Borch, der oplyser, at indtil nu har over 120 afgivet brevstemme.

Man kan også afgive brevstemme på Hårlev Bibliotek: Onsdag den 11. maj kl. 14- 20, og Strøby Egede Bibliotek: Onsdag den 18. maj kl. 14-20.

For at kunne brevstemme skal man medbringe legitimation, f.eks. sundhedskort eller pas. Selve valgdagen om Danmarks EU-forsvarsforbehold er den 1. juni.
sky

Skriv en kommentar