(Last Updated On: 9. december 2019)

Første søndag i advent kunne menighedsrådet og sognepræsten i Havnelev Kirke afsløre kirkens nye døbefont, udarbejdet af den lokalt bosatte billedhugger Hein Heinsen.

Billedhugger Hein Heinsen, sognepræst Lisbeth Bukh og menighedsrådsformand Marie-Johanne Rønholt ved den nye døbefont i Havnelev Kirke. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Havnelev: Det var den tidligere sognepræst Eigil Andreasen, som i samråd med menighedsrådet bestilte døbefonten i 2016 hos den erfarne bronzeskulptør, Hein Heinsen, der siden midten af 1980’erne primært har arbejdet med bronzeskulpturer og større udsmykningsprojekter.

Trinitas, Unitas og dialektik

Hein Heinsen, der i tillæg er teolog og professor i kunsthistorie, gik professionelt til opgaven – både med tanker omkring, hvad en døbefont skal symbolisere, og hvordan den skal fungere i praksis.

– Jeg startede med at lave en model af tre paprør og tre ølkapsler. Ringene skulle gå ind i hinanden for at symbolisere ’trinitas’, treenigheden, forklarer den 84-årige Hein Heinsen, som bor i udkanten af Stevns Kommune, tæt på grænsen til Karise.

Et par andre modeller kom til, men Hein Heinsen vendte hurtigt retur til udgangspunktet, og det færdige resultat af den en meter høje og 200 kilo tunge døbefont til Havnelev Kirke er blevet en Treenighedsfont støbt i gylden bronze og modelleret efter treenighedssymbolet, med tre ringe, ’trinitas’, der skærer ind over hinanden og med ’unitas’, Guds enhed, i midten.

Nedad døbefontens tre rundede sider er de tre centrale ord i trosbekendelsen: Dels Gud Fader, som er symboliseret ved solen, dels Gud Søn illustreret med en spalte, der skal symbolisere det sprængte forhæng på templet i Jerusalem og endelig Gud Helligaand symboliseret med tunger af ild, flammetunger.

– Treenigheden er udtryk for samspillet mellem det grundlæggende, handlingen, som vi kan tage stilling til, og ånden, der fører tankerne videre. Dialektikken som en dynamisk figur er så afgørende for mig, fordi den skaber udvikling. Den er årsagen til, at Vesten er kørt så hurtigt frem og ikke er stivnet i fortiden, forklarer Hein Heinsen.

Hein Heinsen, her i sit værksted, fortæller om processen fra model til færdig skulptur. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Forsinkelser undervejs

Trods de mange års erfaring med at arbejde i det smukke materiale, gik det denne gang ikke helt efter planen. Døbefonten har været lidt længere undervejs end planlagt, da der opstod en fejl i den første form.

Formen af gips og krydsfiner var færdig og leveret til Bronzestøberiet Peter Jensen i Roskilde.

– Men da man hældte den flydende bronze ned i formen, må der – muligvis på grund af varmepåvirkning, som fik formen til at udvide sig – være kommet et hul eller en revne i formen, så al bronzen flød ud på gulvet, fortæller Hein Heinsen, hvorefter han med et stort smil konstaterer:

– Måske var det Vorherre, der syntes, at jeg ikke havde lavet den godt nok.

Hein Heinsen måtte derfor begynde forfra med at lave en ny form, hvilket forlængede arbejdstiden med mere end et år.

Anden gang forløb støbeprocessen uden problemer, og døbefonden kunne returneres til Hein Heinsen, som dernæst har slebet, pudset og poleret på døbefonten.

Da arbejdet var tilendebragt, blev døbefonten forsvarligt fragtet til og dernæst forsigtigt placeret foran alteret i den nyligt gennemrestaurerede kirke i Havnelev, hvor den nu er boltet til kirkegulvet foran alteret. Og ifølge Hein Heinsen kan den holde de næste 800 år.

Et flot, sidste renoveringspunktum

Udover Hein Heinsen og bronzestøberen fra Roskilde var også formanden for menighedsrådet, Marie-Johanne Rønholt, og sognets nye præst Lisbeth Bukh til stede, da døbefonten blev installeret i Havnelev Kirke.

Trinitatis og Unitas er begge repræsenteret i døbefonten. Fader, Søn og Helligånd står skrevet og er symboliseret på døbefontens tre sider. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Både sognepræsten og menighedsrådsformanden glæder sig over det færdige resultat, som er det sidste punktum i den store renovering, kirken gennemgik i 2016 og 2017. Nu mangler blot levering af indgangsdøren, som i øjeblikket er sendt til restaurering.

Hvornår den nye døbefont første gang tages i brug vides ikke, da sognepræsten ikke har nogle forestående dåbshandlinger i kalenderen.

Menighedsrådformanden oplyser, at den gamle døbefond – der er tysk masseproduktion fra 1860 i støbejern – i stedet får en funktion som dekoration, formentlig med en placering i våbenhuset.

Den nye døbefont er finansieret med fondsmidler fra Augustinus Fonden, Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond samt Statens Kunstfond, mens Hein Heinsen har sponseret det manglende beløb.
rmh

Skriv en kommentar