(Last Updated On: 11. august 2022)

Kunstnersammenslutningen CaCO3 kan i år fejre sit 40. jubilæum. Alle deltagende kunstnere har ét værk med på Kulturloftets udstilling.

Store Heddinge: – I forbindelse med CaCO3’s forestående 40 års jubilæum, har Kulturloftets bestyrelse besluttet at fejre det med en repræsentativ udstilling, hvor vi så vidt muligt vil præsentere værker af alle, som i tidens løb har været aktive medlemmer af CaCO3, fortæller Kulturloftets formand, Hans Jørgen Lund Jensen.

Udstillingen er i galleriet på 1. sal over biblioteket på Kirketorvet 2 i Store Heddinge, hvor der åbnes med fernisering lørdag 13. august mellem kl. 11.00 og 12.30. Herefter kan udstillingen ses i bibliotekets åbningstid indtil den 10. september.

Både nuværende og tidligere CaCO3-medlemmer

Hver kunstner, der gennem tiderne har været en del af CaCO3, kan deltage med et værk og for alle gælder, at udtryksformen er selvvalgt. Det kan således være et maleri, en akvarel, en litografi, en skulptur, keramik eller noget helt andet.

– Vi vil sikre os, at også afdøde kunstnere bliver repræsenteret f.eks. gennem lån fra Kulturloftets medlemmer, forklarer Kulturloftet formand, Hans Jørgen Lund Jensen, og han oplyser, at 18 nulevende og 8 afdøde medlemmers værker er repræsenteret på udstillingen.
rmh

Skriv en kommentar