(Last Updated On: 21. juli 2020)

Karise: Mandag den 20. juli slog en opmærksom, kvindelig sommergæst alarm til brandvæsnet og politiet, da hun kl. 17:39 havde opdaget en røgfane fra en nærliggende ejendom på Højmøllevej nær Karise.
Det viste sig, at der var brand i en campingvogn, der stod på gårdspladsen på den pågældende adressen. Beboeren, en 55-årig mand, havde opholdt sig andetsteds og var uskadt i forbindelse med branden.
Trods brandvæsnets indsats udbrændte campingvognen uden at forrette skader på fast ejendom.
Midt- og Vestsjællands Politi skal nu undersøge resterne af campingvognen i et forsøg på at fastlægge den konkrete årsag til brandens opståen.

sky

Skriv en kommentar