(Last Updated On: 4. oktober 2017)

Jeg er lige kommet hjem fra Mellemøsten, som vi har besøgt flere gange.  Derfor har jeg noget at sammenligne med. Og her er mine generelle betragtninger.

Du henviser til Guldborgsund, hvor kun 31 flygtninge af 411 har fået job siden 2013.  Det vil sige, at der er en restgruppe af flygtninge på 380, hvoraf en stor del sikkert er børn, men alligevel en betydelig arbejdsreserve skulle man tro.

Hvorfor er de så ikke i arbejde, når der mangler arbejdskraft i for eksempel landbrug, gartneri og andre erhverv, hvor jeg vil tro, man godt kan arbejde uden at tale det danske sprog? I Danmark er der tradition for, at både mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet. Og her er et af problemerne, flygtningekvinderne må ofte ikke arbejde for deres mænd og er så reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, men får alligevel offentlig hjælp.

I Mellemøsten, hvor de fleste flygtninge kommer fra, er der stort set ingen offentlig hjælp og en månedsløn for en ”ufaglært” er cirka 500 US dollar ~ cirka 3.500 danske kroner ifølge mine oplysninger. Levestandarden er milevidt fra den danske. Men når så mellemøstlige flygtninge sniger sig over den danske grænse, så er den økonomiske lykke gjort. Paradisets kasser åbner sig.

Du anfører, at det offentlige sparer 200.000 kroner hver gang en flygtning kommer i arbejde. Så naturligvis skal de i arbejde og forsørge sig selv, men hvorfor skulle de egentlig ønske det?  Tallene viser tydeligt, at det ikke er et udpræget ønske, og de er jo fornemt forsørget af det offentlige. Finere kan det ikke være, det giver respekt ”derhjemme”.

Grundlovens § 75 er klar. Man har ret til arbejde, hvis ellers man kan skaffe sig et, men man har ikke pligt til at arbejde.
Stk.2 citat:  ”Den der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven påbyder.”
Her er retskravet om offentlig hjælp, for de der ikke KAN, men ikke for de der ikke VIL. Det er en afgørende forskel.

Danskerne er ikke herre i eget hus.  Vi kan ikke komme af med afviste asylansøger eller udviste kriminelle udlændinge. Vores flygtningepolitik har spillet fallit.  Vi må blandt andet se på flygtningekonventionen fra 1951 som ikke er tidssvarende.

Jeg er helt på linie med Inger Støjberg, og jeg mener i øvrigt, at Dansk Folkeparti ikke har en rabiat holdning.  Vi bør først og fremmest sørge for danskerne. Så enig: ”Vagt i gevær”

Gerhard Nagott, Rødvig
Forhenværende kriminalkommissær
Kandidat til kommunalbestyrelsen for Venstre

Skriv en kommentar