(Last Updated On: 3. august 2020)

Bente Eriksen bor alene i sit hus i Strøby Ladeplads og har i coronatiden måttet skrue ned for kontakten til familien. Det har været et stort savn, som fremkalder minder om en svær barndom, hvor hendes lungesyge mor blev isoleret på et tuberkulosesanatorium.

Hver sommer samler Bente Eriksen sine 13 børnebørn – og deres forældre – til en fælles familieferie. Men i år har coronaen lagt andre planer. (Foto: Henrik Fisker)

Af Henrik Fisker

Strøby Ladeplads: Hver sommer plejer Bente Eriksen at samle sin familie og tage på ferie et sted i det danske landskab. Her mødes alle på tværs af generationer og styrker familiebåndene. Det er en god tradition, som hun sætter stor pris på.

Men i denne sommer har coronaen andre planer. Bente er 77 år og tager sine forholdsregler. Man skal være forsigtig, og derfor har hun hen over foråret og sommeren ikke set familien lige så meget, som hun plejer og gerne ville.

På den anden side rummer hun så megen kampgejst, at den tidligere kommunalpolitiker og pensionerede lærerinde ikke kan finde sig i at blive helt isoleret. Det er en balancegang, for hun vil ikke bare sidde hver dag i sit hus ved Strøby Ladeplads, hvor hun bor alene.

– Jeg tilhører jo 68-generationen, der godt kan være lidt antiautoritær. Så jeg kan ikke tro, at de kan lykkes med at bure mig inde på ubestemt tid. Jeg har sagt til mine børn, at de ikke bare skal lade mig ligge og dø i en respirator uden at besøge mig. Så må de hellere tage mig med hjem fra sygehuset, siger Bente bestemt.

Læs hele sommerinterviewet med Bente Eriksen i ugens udgave af Stevnsbladet.

Skriv en kommentar