(Last Updated On: 19. januar 2021)

Det er 16-årige Mads Ipsen, som står bag Cykel-Johnnys online-premiere. (Privatfoto)

Hårlev: Der er en del i Hårlev og omegn, som kender Johnny Andersen og hans »Cykelbixen«, dels for hans ferme hænder, som får cyklerne på ret køl igen, og dels for at arrangere årlige cykelløb i kraft af hans formandsskab i Hårlev Borger- og Erhvervsforening.

I sidste uge udvidede han sin forretning.

»Geniet« står bag

Johnny Andersen gik i luften med sin nye web-shop www.Cykelbixen-Haarlev.dk, for som han siger »Ja, man må jo følge med tiden».

Der er dog en ganske særlig grund til at »den gamle« cykelsmed nu er blevet dus med internettet, og den hedder Mads Ipsen på 16 år.

– Mads startede hos mig sidste forår, og hjælper til på værkstedet. Geniet, kalder jeg ham, og ham er jeg mega glad for, siger Johnny Andersen.

For i slutningen af 2020 fik unge Mads overtalt cykelhandleren til at åbne en hjemmeside, og den havde premiere den 9. januar i år.

– Det fejrer jeg med at have flere særlige cykler på »super-tilbud«, fortæller Johnny Andersen, som nu ikke kun kan findes i butikken eller værkstedet på Hovedgaden i Hårlev, men nu også på nettet.
sky

Skriv en kommentar