(Last Updated On: 11. august 2022)

Både i 2016 og 2018 kørte feltet forbi Vallø Slot. I år får rytterne atter lejlighed til at køre på de toppede brosten forbi slottet og gennem alléen, når 1. etape skal køres. (Arkivfoto: PostNord Danmark Rundt)

Stevns: På tirsdag den 16. august starter det fem dage lange cykelløb PostNord Danmark Rundt, og på løbets første etape cykler de hurtige ryttere sammen med den store karavane gennem flere områder i Stevns Kommune.

Etapen har start i i Lillerød i Nordsjælland og sætter derefter kursen sydpå. I løbet af eftermiddagen passerer rytterne bl.a. Skrosbjerg, Vråby, Hestehavehuse, Hårlev – hvor der er Skoda Point spurt – og dernæst Himlingøje, Valløby og Vallø Slot. Etapen slutter på brostenene på Køge Torv.

Ifølge tidsplanen rammer rytterne Skrosbjergvej kl. 15.40 og passerer Vallø Slot kl. 16.07. Tidsangivelserne er vejledende og er beregnet udfra, at rytterne kører med en hastighed på 44 km/t. Vil man gerne se rytterne anbefales det derfor, at stilles sig ud i god tid inden forventet tidspunkt.

Skriv en kommentar