(Last Updated On: 21. juli 2016)

Oplev de bedste cykelryttere på helt nært hold, når PostNord Danmark Rundt kører gennem Stevns på løbets sidste dag

Frederiksdal

Frederiksdal

Fra sidste års cykelløb, hvor rytterne bl.a. kørte gennem Frederiksdal. (Foto: Danmarks Cykle Union)

STEVNS: Startskuddet til årets 5. og sidste etape i PostNord Danmark Rundt lyder den 31. juli, hvor professionelle cykelryttere som Michael Valgren, Magnus Cort, Lars Boom, Daniele Bennati og Moreno Hofland cykler turen fra Karrebæksminde til Frederiksberg – og de kommer blandt andet gennem Hårlev og Himlingøje.

Denne særlige søndag har beboerne i Hårlev, Himlingøje og omegn derfor god mulighed for at følge cykelryttere i verdensklasse fra første parket.

Krak har offentliggjort ruterne til det traditionsrige løb, og på den 183 km. lange tur kører rytterne blandt andet ad Faxevej forbi Hotherskolen ad Haarlev Bygade ud på en kort tur på Hovedgaden. Så går det videre ad Himlingøjevej over jernbaneoverskæringen og videre af Stigbrovej gennem Himlingøje, ud ad Skovbovej, Nyhavevej, gennem Nyhave Skov og til højre ad Hårlev Stationsvej over Slotsgadens brosten forbi Vallø Slot og Vallø Kro. Herefter går turen gennem alléen til Billesborgvej og endelig ud på Strandvejen med kurs mod Køge – og målstregen på Frederiksberg Allé.

På postnorddanmarkrundt.krak.dk kan du se nærmere på løbets fem etaper og finde de bedste tilskuerpladser.
rmh

Skriv en kommentar