(Last Updated On: 31. maj 2022)

Premieretur med Østsjællandsgruppen torsdag den 2. juni kl. 10.00

Vandretur: Så er Østsjællandsgruppen under Dansk Vandrelaug kommet godt i gang. Efter en snigpremiere på Kløverstien i Rødvig, står premiereturen for tur: den går til Jomfruens Egede og Lystrup.

Susanne Rasmussen, Karen Schmolke, Carl Jørgen Holm og Bente Holm er de nye turledere i Østsjællandsgruppen under Dansk Vandrelaug. (Privatfoto)

– Efter et besøg i Øster Egede Kirke starter vi fra Jomfruens Egede og går til Lystrup gennem skove og langs marker og enge. Det er et meget naturskønt område med de to smukke historiske godser, fortæller turleder Karen Schmolke, tlf. 29275582.

Hende og de andre nye turledere i Østsjællandsgruppen kan man møde på den 11 kilomter lange tur, som afvikles torsdag den 2. juni. Starten går kl. 10 og turen ventes afsluttet ca. kl. 13.30.

Der bliver ture hver anden uge i Østsjællandgruppen skiftevis på Stevns og det øvrige Østsjælland. Næste tur den 16. juni er i Klintekongens Rige omkring Holtug Kirke, Mandehoved og Holtug Kalkbrud.

 

Retur fra Kløverstituren. (Foto: Karen Schmolke)

Skriv en kommentar